Danskerne ønsker ikke, at vandets kvalitet, hverken drikkevandet eller kvaliteten af det udledte spildevand, sættes over styr i jagten på lave vandpriser.
En overvældende majoritet af respondenterne er imod forringelser af vand- og spildevandsydelser på samtlige opstillede parametre.
Ser vi på yderpunkterne i respondenternes besvarelser, så kan 12 pct. af befolkningen gå med til, at vandselskaberne slækker på miljøhensyn, skulle de udføre deres aktiviteter for færre penge.
Kun 4 pct. af befolkningen vil i samme situation acceptere klor i vandet, og hele 96 pct. svarer "nej" til en lavere vandregning, hvis det betyder mere klor i vandet. Denne prioritering er konsistent over familietyper og indkomstgrupper.